Belysning til eksplosive områder

Hvis du skal vælge belysning til steder hvor, der er mulighed for eksplosioner, er der nogle ting, du skal være yderst opmærksom på. Dermed øger du sikkerheden. Er du i tvivl? Så læs med her.

Som vi har skrevet om i tidligere blog artikler, så har LED belysning rigtig mange gode fordele i forhold traditionelle lyskilder, som EX områder også kan udnytte til deres fordel. Dog er det utrolig vigtigt, at du vælger dem med omhu, da det ellers kan få fatale konsekvenser. Det kan især være relevant i offshore, olie-, mine- eller andre relaterede brancher. Kigger vi på verdensplan er det estimeret, at det globale salg af LED belysning til netop disse brancher eksploderer til $ 248,1 millioner i 2020. Nedenfor giver vi et overblik over, hvilke faktorer du skal have med i dine overvejelser.

Hvad er kendetegnet ved EX områder?

Det vi kalder EX områder går under forskellige navne som f.eks. eksplosive områder eller farlige lokationer, som i bund og grund har samme betydning. Det er områder, hvori gasser, dampe, tåger eller støv, kan danne en potentiel eksplosion, som kategoriseres som et øget fareniveau. Belysning kan være en del af den proces pga. den stærke opvarmning, lyset kan udløse gennem bl.a. gnister og andre spændinger. Det kan forårsage skade på elektriske apparater, systemer eller andet teknologi, som i værste fald kan føre til en eksplosion.

Er produkterne EX eller ATEX godkendte?

Belysningsprodukter som er designet til at blive installeret på eksplosive områder, skal opfylde specifikke krav, som kan variere fra region til region.

ATEX certifikation – står for ATmosphére EXplosibles som er din sikkerhed for, at produktet lever op til standarden af belysning på farlige lokationer. ATEX er obligatorisk i Europa.

IECEx certifikation – står for International Electrotechnical Commission Explosive. Selve certificeringen minder meget om ATEX, den store forskel er, at IECEx er velset i lande uden for EU.

Zone klassifikationer og risikoniveauer på EX områder

Potentielle eksplosive områder er opdelt i 6 zoner, som skal ses i forhold til varighed og frekvens for, hvornår en eksplosion kan risikere at opstå.

Hvad kan vi tilbyde?

Hos Lumega kan vi hjælpe med at projektere belysning til offshore og andre områder, hvor ATEX armaturer er krav. Vi råder over distribution fra to af de mest anerkendte producenter af ATEX belysning i verden. Dette sikre vi gentagende gange har leveret belysning til sådanne områder uden anmærkninger.

Forrige
Forrige

De bedste LED drivere og anvendelsesmuligheder

Næste
Næste

Guide: Alt du bør overveje i forbindelse med belysning til trapper