Guide til belysning af udendørsarealer

Udendørsbelysning: Guide til belysning af udendørsarealer med LED

Belysning handler om at skabe den rette atmosfære. Med det rigtige valg af belysning kan du skabe netop den stemning, du ønsker på udendørsarealet. Men hvilken type belysning skal du vælge? Og på hvilke forskellige måder kan du benytte belysning udendørs? Denne artikel kan vejlede dig og give dig svaret!

At finde den optimale løsning for dit projekt med udendørsbelysning kan være svært på grund af den store mængde af lysprodukter på markedet. Belysningsmarkedet kan i sandhed virke som en jungle og at vælge den rigtige belysningsløsning er ikke en let opgave.

Selvom dette blogindlæg ikke kan skitsere hele lysmarkedet, kan den hjælpe dig på vej og give dig inspiration til, hvordan forskellige udendørsarealer kan blive belyst.

Hvilken type belysning skal du vælge?

Der eksisterer forskellige typer af lyskilder på markedet. Et godt råd er at overveje at vælge en LED løsning til dit næste belysningsprojekt. Når man ser på mulighederne med LED belysning er det tydeligt, at LED kan anvendes i enhver sammenhæng på grund af de mange forskellige variationer af LED lys, som findes på markedet. Men selvom LED fås i mange forskellige former, er der én ting, som alle de forskellige kvalitets LED lamper har til fælles: deres ekstraordinære fordele.

Vil du have et overblik over de fantastiske fordele ved at benytte LED? Vi har udformet en TOP 6 liste over de bedste fordele ved at bruge LED til at oplyse dit liv:

  • Ekstraordinær høj lyskvalitet: Med LED kan du oplyse udendørsarealerne med en bedre lyskvalitet sammenlignet med traditionelle lyskilder såsom glødepærer, lysstofrør, højtryksudladningslamper og halogen spots.

  • Exceptionel levetid: LED lamper har en exceptionel lang levetid med en generel forventet levetid på 50.000 timer.

  • Minimal vedligeholdelse: LED lamper er karakteriseret af at være ekstremt robuste og dette muliggør, at LED kan anvendes i hårdere miljøer. På grund af denne robusthed og LED’ers lange levetid er vedligeholdelsen kraftigt reduceret og faktisk helt elimineret i de fleste tilfælde.

  • Kraftigt reducerede energiomkostninger: Ved at skifte din nuværende belysning til LED kan du opnå store besparelser. Faktisk kan dine besparelser på elregningen nå op til 75 % og dette vil i høj grad have en positiv effekt på din husstands eller organisations økonomi.

  • En miljøvenlig belysningsløsning: Med LED kan du i høj grad reducere dit CO2 udslip. LED er den mest bæredygtige lyskilde sammenlignet med traditionelle lyskilder og ved at anvende LED kan du opnå en mere bæredygtig brug af ressourcer.

  • Styrk din CSR profil: Den minimale miljømæssige indvirkning ved at bruge LED kan booste din organisations CSR profil. Ved at anvende LED kan du forbedre dit miljømæssige image, styrke dine marketingstiltag og differentierer dig fra konkurrenter.

Vil du vide mere? Du kan læse mere om de store fordele ved at benytte LED længere nede.

Hvordan kan udendørsarealer oplyses med LED?

Som tidligere nævnt er det muligt at anvende LED i enhver sammenhæng. Men for at give dig nogle konkrete eksempler på, hvordan man kan bruge LED til udendørsarealer, har vi udvalgt nogle specifikke sammenhænge, hvor man med fordel kan benytte sig af LED belysning. For at give dig inspiration i forhold til hvor LED kan anvendes, vil vi nu tage et nærmere kig på fire forskellige LED koncepter: gadebelysning, parklamper, pladsbelysning og terrassebelysning.

Gadebelysning

Det er meget vigtigt, at gader er bedst muligt oplyst på grund af faren for ulykker. Alt for ofte er gader oplyst af sløvt og ineffektivt lys og dette øger risikoen for at der sker ulykker. Når LED bruges som gadebelysning er du sikret en højeffektiv belysning og dette vil optimere sikkerheden på vejen.

Parkbelysning

De fleste nyder at gå i parker i dagtimerne. Men om aftenen når mørket er faldet på, er det vigtigt at oplyse parken på rette vis for at undgå en dunkel stemning i parken. Hvis du anvender LED lys kan du nemt skabe en hyggelig atmosfære i parken og skabe en belysning, der vil få de besøgende til at føle sig sikre, selvom det er blevet mørkt. Ved brug af LED lys kan du sikre at folk stadig vil nyde at gå i parken om aftenen, for eksempel når hunden skal luftes.

Pladsbelysning

Pladser er populære i byer, da de kan være med til at understøtte et hyggeligt, urbant miljø for indbyggerne. Pladser er ofte placeret tæt på indkøbs – eller spisemuligheder eller andre steder, hvor folk mødes. Uanset beliggenheden er det nødvendigt at have den rigtige belysning om aftenen, der formår at få folk til at føle sig sikre og velkomne. Du kan med fordel oplyse pladsen med effektivt og varmt LED lys for derved at skabe en hyggelig og indbydende stemning på pladsen.

Terrassebelysning

Om sommeren er det skønt at sidde på terrassen og nyde en bog eller en kop kaffe, mens man nyder varmen og solen. Dog bruger mange kun deres terrasse om dagen på grund af ineffektiv belysningsløsning på terrassen. Men med den rigtige belysningsløsning kan du nemt skabe en dejlig atmosfære på terrassen og derved spise udenfor eller blot nyde aftenluften i en hyggelig atmosfære om aftenen. Ved at installere LED på din terrasse kan du opnå dette og desuden har det effektive LED lys en præventiv effekt på indbrud.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

I Lumega har vi fokus på kvaliteten ved lys og liv, og vi kan tilbyde dig LED produkter med den nyeste lysteknologi på markedet. I Lumega designer vi forskellige LED løsninger, der kan tilpasses ethvert miljø og skræddersys til enhver situation. Vi kan hjælpe dig med at designe en unik og optimal LED løsning til netop dine behov og ønsker.

Kontakt os for at høre mere om de imponerende fordele ved LED og start din forbedring af belysningen med LED allerede i dag.

Forrige
Forrige

Hvad er farvegengivelse?

Næste
Næste

Hvad er farvetemperatur?